In CAMPING, FREE CHIPS for ecological dishwashers

For any booking in VILLA PARADISU, WIFI OFFERED (1 GB per day)

Riva Bella dans "Zone Interdite" sur M6 ... à voir et à revoir selon le lien suivant !!!
https://www.facebook.com/watch/?v=1810052572423249

Korsikas arkitektoniske kulturarv fortæller øens historie: landsbyer, bautasten, tårne, befæstninger, kirker ...

Camping Ikon
Turistbolig Ikon
Thalassoterapi Ikon

Korsikas kulturarv og historie

Korsikas arkitektoniske kulturarv fortæller øens historie: landsbyer, bautasten, tårne, befæstninger, kirker ...

Korsikas arkitektoniske kulturarv er formet af økarakteren, geografien (en bjergrig ø, hvor de indesluttede dale vanskeliggør samkvemmet regionerne imellem) og historien, der er kendetegnet af plyndringstog og invasioner.

Øens første beboere efterlod tårne, befæstede landsbyer (Cucuruzzu, Capula ...), stendysser (Sittiva, Fontanaccia ...) og bautastenstatuer (Filitosa, Pallagiu, Stantari ...), og Korsika er således den region, der har flest megalitstatuer i Middelhavet.

Oldtidens folkeslag sloges om kysterne: etruskere, syrakusanere, kartaginiensere og grækere fra Fokaia, som grundlagde Aléria omkring 565 f.Kr.

I 259 f.Kr. blev de fordrevet af romerne, der slog sig ned i Aléria, Korsikas hovedby, og byggede templer, termer, villaer og fora. Kristendommen blev udbredt med ildhu på øen fra år 60 e.Kr.

I år 774 blev Korsika officielt tilknyttet pavestolen, som stiftede bispesæder og nonne- og munkeklostre. Men middelalderen var skæbnesvanger for Korsika. Øen blev plyndret og hærget af maurer, sørøvere og saracenere, og indbyggerne var tvunget til at flygte op i bjergene.

Paven var rystet over øens skæbne og gav Pisa myndighed til at besætte Korsika og genoprette freden. Derefter fulgte to århundreder med relativ fremgang og fred, hvilket kapeller, kirker og katedraler er de fornemmeste vidnesbyrd om (San Michele i Murato, Trinité i Aregno, Canonica i Lucciana, Nebbiokatedralen i Saint-Florent ...).

Den genuesiske kolonitid (1284-1729) var præget af folkeopstande, administrationsvanskeligheder og forsøg på at indtage øen. Genova byggede kasteller og fæstningsværker (Ajaccio, Bastia, Corté, Porto-Vecchio, Calvi ...), forter (Girolata, Aléria ...), broer (Ponte Novu, broen i Altiana, Spin'a cavallu ...), veje og de berømte genuesiske tårne (Porto, Campomoro, Girolata, Roccapina ...), et forsvarsanlæg med vagttårne i en ring langs kysten.

Økonomien voksede lidt efter lidt med oliven- og kastanjedyrkningen, og det var barokkirkernes tid: søjler, volutter, gesimser, pilastre og kulørte nuancer (Saint-Jean-Baptiste i La Porta, Saint Jean-Baptiste i Bastia, kirkerne i Castagniccia og Balagne ...).

Den dramatiske historie har sat sit præg på landsbyerne. Korsikanerne levede ofte isoleret i bjergene og skaffede sig et beskedent udkomme ved landbrug og husdyravl. Landsbyerne var anlagt ud fra nogle strategiske hensyn, for på en bjergryg, en klippespids eller i bunden af en dal opdager man dem først i sidste øjeblik. De bestod af solide, enkle huse bygget med lokale materialer (granit og buede teglsten på Sydkorsika, skifer og kalkstensfliser i den nordlige del, Haute Corse). Sommetider blev et befæstet hus, som tilhørte en standsperson, brugt som tilflugtssted for befolkningen. Møller, kildespring, kapeller og fårestalde vidner om fortidens fåreavlersamfund. Det er minder, der ligger dybt forankret i korsikanernes erindring, og derfor bliver de nu renoveret.

Oplev Korsika ...

Rum
  • Korsikas fauna

    Fugle, pattedyr, padder ...

  • Korsikas flora

    Vilde og hjemmehørende arter ...

  • Korsikanske landskaber

    Stande og sneklædte bjerge ...

  • Korsikansk kultur

    Korsikas kultur og traditioner ...

  • Regionale produkter

    Smag de korsikanske produkter ...

  • Korsikansk gastronomi

    Smag de regionale, korsikanske madvarer ...

  • Korsika i Frankrig

    Korsika er en fransk region ...

+33 (0)4 95 38 81 10
FerieboligerRum Standpladser

Qualité Tourisme - Logo